Trykt i Information 15. august 2003

Irak-krigens oversete skandale

Planl�gning og udf�relse af USA�s indsats for genopbygning er katastrofal.

Af J�RGEN DRAGSDAHL

Hvorfor g�r �genopbygningen� af Irak s� elendigt?

Politikeres bedrageri er naturligvis en v�sentlig sag. S� det er rimeligt, at nyhedsmedierne kulegraver aff�ren med de tilsyneladende bortkomne v�ben, der angiveligt helt akut truede verden. Men det er sket p� bekostning af en aff�re, som kan blive en meget alvorlig trussel.

Iraks fremtid vil p�virke den storpolitiske udvikling bredt. Hvis landet bliver et str�lende forbillede med demokrati og velf�rd, kan den onde udvikling i Mellem�sten blive vendt. Hvis den s�kaldte genopbygning sl�r fejl, st�r vi med en tragedie for ikke blot Mellem�sten.

Desv�rre er der udsigt til, at det vil g� galt, og skylden kan l�gges solidt p� Bush-regeringens skuldre. Det viser en hastigt voksende stak udskrifter fra h�ringer i Kongressen, reportager, rapporter og b�ger.

Mod denne konklusion kan man indvende, at guerillaen i Irak ogs� har et ansvar. Men Bush-administrationen vidste, at v�bnet modstand ville blive et af vilk�rene, og alligevel planlagde man ikke en tilstr�kkelig modoffensiv.

Under anklage

Bush-regeringen st�r under anklage, fordi den, trods reelle hensigter, har b�de planlagt og gennemf�rt indsatsen efter erobringen katastrofalt. Anthony Cordesman fra forskningscentret CSIS i Washington skriver eksempelvis i sin rapport Iraq and Conflict Termination: �Problemet er, at efter en stor milit�r sejr, har USA og de allierede gjort alt for lidt for at vinde freden. Hvis forholdene ikke �ndres snart og det radikalt, s� kan USA ende med at udk�mpe en tredje Golfkrig mod det irakiske folk.� Og det er en krig, skriver han, som USA m�ske ikke kan vinde.

Et ekko af denne advarsel kom onsdag i New York Times, hvor bladets f�rende sikkerhedspolitiske kommentator, Thomas Friedman, skriver, at Pentagon hverken har forberedt sig selv eller den amerikanske befolkning p� opgavens omfang. Han er bekymret over, at USA hverken har tid, penge eller soldater nok til, at �jobbet� vil blive udf�rt godt.

Umiddelbart b�r disse vurderinger v�kke forundring. USA har ofte i sin historie st�et for en indsats, som efter v�bnede konflikter skulle genopbygge knuste lande. Det er faktisk, n�r man tager Irak med, sket seks gange i de seneste 12 �r.

Men en tyk bog fra RAND-instituttet, som delvist finansieres af Pentagon, konkluderer, at de indh�stede erfaringer ikke har sat sig spor. En af �rsagerne er den debat, som engagementerne har rejst i USA. Clinton-regeringens bestr�belser blev is�r udsat for kritik af neo-konservative, som nu har hovedparten af ansvaret for genopbygning. Kritikken var vendt imod brug af amerikanske ressourcer til fremmede nationers bedste. Det USA, som engang hjalp Tyskland og resten af Vesteuropa med en Marshall-plan, eksisterer ikke l�ngere.

Eksemplet Kosovo

Hvis Irak skal hj�lpes, er der brug for langt st�rre ressourcer, end USA hidtil har afsat. RAND-rapporten sammenligner med indsatsen i Kosovo. Hvis Irak skal have lignende bistand, skal der sendes 526.000 soldater i flere �r, inds�ttes over 52.000 udenlandske politifolk og bruges 20 mia. dollar �rligt. Som bekendt er USA�s og de allieredes indsats langt mindre.

Planl�gningen har ogs� bygget p� forkerte antagelser. Mellem dem er, at Iraks olie kunne finansierer genopbygning. Det afviser RAND, og den demokratiske senator Joseph Biden har i en tale 31. juli sagt, at olie-indt�gterne de n�ste tre-fem �r ikke vil komme blot i n�rheden af behovet.

Det er en enslydende konklusion i mange rapporter, at opgaven kun kan l�ses, hvis FN g�r med i genopbygningen. Bush-regeringen vil gerne have hj�lp, men den vil styre og kontrollere indsatsen. De kritiske analyser f�r indirekte sat sp�rgsm�lstegn ved, om USA magter den funktion. Man mangler det n�dvendige ideologiske sindelag � og offervilje.

Inden USA�s allierede g�r massivt ind i Irak, vil de sikkert overveje, hvorvidt vores sikkerhed er tjent med, at de blot bliver bidragydere uden afg�rende indflydelse. Desuden har NATO p�taget sig ansvaret for en anden amerikansk fad�se: Afghanistan. Kan man klare begge opgaver (samtidigt med Balkan)?

Danmark var med fra starten, s� endnu et sp�rgsm�l kan stilles til regeringen Fogh: Hvad vidste man om USA�s konkrete planer mht. genopbygning, da vi gik med?

 

M� kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse. L�s mere om Ophavsret.