mankeulv

Mankeulven tilhører hundefamilien (Canidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den placeres ikke i slægten Canis som de andre ulve, men har sin egen slægt, Chrysocyon.

Den er en del af en gruppe, der også omfatter alle de sydamerikanske ræve samt amazonhund og skovhund. Ifølge nylige DNA-undersøgelser er mankeulvens nærmeste slægtninge den lille, lavbenede skovhund samt falklandsræven, der blev udryddet i 1800-tallet.

Mankeulven vejer 20-30 kg og har en skulderhøjde på ca. 90 cm. Den er hundefamiliens højeste medlem, men overgås i vægt af grå ulv, rødulv og afrikansk vildhund.

Det siges ofte, at mankeulven ligner en rødræv på stylter. Pelsen er rødlig, og den har ekstremt lange ben, en smal kropsbygning og et rævelignende hoved med en slank snude og store, ca. 17 cm lange ører.

Pelsen er lang, men den mangler underpels. Navnet mankeulv kommer fra en man af lange, sorte hår på nakken og skuldrene; hårene i manen er i gennemsnit 47 cm lange. Den har sorte ”strømper” og en hvid halespids.

Mankeulven lever i græs- og buskland i det centrale Sydamerika. Dens udbredelse strækker sig fra det nordøstlige Brasilien gennem cerrado-savannen og den tørre Chaco fra Paraguay til det nordlige Argentina og Uruguay i syd og vestpå gennem Bolivia til det isolerede savanneområde Pampas del Heath i Perus Amazonas. Den findes fra havniveau til 2.000 meter over havets overflade, men er dog mest almindelig i lavlandet.

Mankeulven er en altæder (omnivor). Omkring halvdelen af føden er animals, mens resten består af plantekost. Med artens store størrelse kunne man godt forvente, at den som grå ulv og afrikansk vildhund ville være specialiseret i at jage hovdyr, men det er ikke tilfældet. Selv om mankeulven indimellem kan jage pampashjort, består langt størstedelen af dens bytte af mindre gnavere som vilde marsvin, rotter og mus. Desuden tager den bæltedyr, krybdyr, fugle og forskellige leddyr (insekter m.m.).

Styltebene og de store ører menes at være tilpasninger til at jage gnavere i græsland. De lange ben gør det nemmere at bevæge sig gennem højt græs, og de store ører bruges til at lytte sig frem til gnaverne; lignende tilpasninger ses hos servalen, som er et langbenet og storøret kattedyr fra Afrika.

Den vegetariske del af mankeulvens kost består hovedsagelig af frugter, især af ulveæble (Solanum lycocarpum), som er en plante i natskyggefamilien, hvis navn netop kommer af mankeulvens forkærlighed for dens frugt.

Mankeulven er typisk nat- og skumringsaktiv, men kan på visse tider af året også være aktiv om dagen.

Den lever i monogame parforhold. Partnere fouragerer normalt for sig selv, men kan især i yngletiden gøre hinanden selskab.

Hunnen går drægtig i ca. 65 dage. Kuldstørrelsen ligger på 1-7, og hvalpene vejer 340-450 gram ved fødslen. Hvalpene åbner øjnene efter 9 dage, og deres ører står op efter 4 uger. I fangenskab har man ofte set fædre gylpe mad op til og soignere deres unger, men om dette også forekommer i naturen vides ikke.

Mankeulven kan leve i op til 15 år i fangenskab.

• hundefamilien