Jacob Barraband

Jacob Barraband modtog den 4. december 1669 en officiel bestalling som kongelig tapetvæver (“Tapitzerer”). I Barrabands bestallingsbrev, der stort set er identisk med et tilsvarende dokument, som otte år tidligere var blevet udstedt til slægtningen Isaac Barraband, fastsattes vilkårene for den nye tapetvævers arbejde for den regerende konge, Frederik 3.

Først og fremmest skulle Jacob Barraband ifølge bestallingsbrevet vedligeholde og reparere kongens “Tapizerie” (tapisserie), hvilket vil sige billedvævede tapeter eller gobeliner, så denne kostbare vægudsmykning altid var i god og brugbar stand. Kongen ville betale for alt silke, guld og sølv, der var påkrævet til dette arbejde, mens tapetvæveren selv måtte indkøbe den nødvendige mængde uld. Jacob Barraband skulle herudover forfærdige nye tapeter og såkaldt kammertøj (“Cammergerath”), hvilket var datidens betegnelse for møbel- og værelsesbetræk (se boligens tekstiler). Tapetvæveren, der formentlig tidligere havde stået i lære hos forgængeren Isaac Barraband, skulle endelig også selv optage en lærling (“en dreng af samme Kunst”). Herved kunne Barrabands højt specialiserede fagkundskaber videregives til næste generation af kongelige tapetvævere (se Jean Barraband).

Fra starten af sin ansættelse ved hoffet havde Jacob Barraband en årsløn på 400 rigsdaler, men da et nyt bestallingsbrev den 20. februar 1671 blev udstedt af den nye konge, Christian 5., blev tapetvæverens årlige betaling, som det fremgår af rentemesterregnskaberne, af ukendte årsager halveret til 200 rigsdaler.

Frem til sin død i 1680 var Jacob Barraband, hvis hustru og børn formentlig bidrog til arbejdets udførelse, primært beskæftiget med reparationer af tapeter fra Københavns Slot og Frederiksborg Slot. Rentekammeret, den danske statskasse, dækkede med mellemrum tapetvæverens udgifter til indkøb af lærred, silke og guldtråd, der skulle anvendes til det forefaldende reparationsarbejde.

Man savner direkte vidnesbyrd om, at Barraband fremstillede nye tapeter eller andre former for billedvævning. Han har dog muligvis straks ved sin stillingstiltrædelse som kongelig tapetvæver fået til opgave at færdiggøre et billedvævet projekt, der endnu var uafsluttet ved forgængerens død.

• billedvævning
• gobelin
• tapet
• Isaac Barraband
• Jean Barraband

• Emil Marquard: Kongelige Kammerregnskaber, 1918.
• Gudmund Boesen: Christian den Femtes Rosenborgtapeter fra den Skaanske Krig, 1949.