Krisestyringssystemet i Danmark. Principskitse fra Retningslinjer for Krisestyring.
Krisestyringssytemet i Danmark, skitse fra "Retningslinjer for Krisestyring"

Krisestyringssystemet i Danmark skal sikre, at myndighederne sammen kan håndtere større kriser, ulykker og katastrofer, der rammer Danmark, danskere eller danske interesser i udlandet.

Det nationale krisestyringssystem har tre niveauer:

  • Det strategiske niveau (rammesættende niveau)
  • Det operationelle niveau (koordinerende niveau)
  • Det taktiske niveau (udførende niveau)

Koordinering mellem myndigheder

Fælles myndighedspressemøde hos Rigspolitiet den 25. september 2025. Fra venstre rigspolitichef Thorkild Fogde, chef for Politiets Efterretningstjeneste Finn Borch, forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel.
Byline: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix.

Den tværgående myndighedskoordination kan foregå på fire niveauer:

  • Regeringens krisestyringsorganisation (Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål) – strategisk niveau.
  • Den nationale operative Stab (NOST) / Den internationale operative stab (IOS) – koordinerende niveau.
  • De 12 lokale beredskabsstabe (LBS) – koordinerende niveau.
  • Kommandostadet (KST) i indsatsområdet – taktisk niveau.

National Operativ Stab (NOST)

National Operativ Stab (NOST) er statens øverste operative forum ved større hændelser og kriser og træder sammen, når Danmark påvirkes af hændelser, der kræver tværgående samarbejde – fx ekstremt vejr, langvarige strømafbrydelser, alvorlige ulykker eller angreb på kritisk infrastruktur. Styrelsen for Samfundssikkerhed, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen er faste medlemmer af NOST. De faste medlemmer kan suppleres med andre myndigheder, sektorer eller virksomheder, afhængig af hændelsens karakter.

Lokal Beredskabsstab (LBS)

En lokal beredskabsstab (LBS) er en tværfaglig krisestyringsstab. LBS’en varetager tværgående koordination og samarbejde ved ekstraordinære hændelser og større planlagte begivenheder inden for en politikreds' område før, under og efter en hændelse.

Politiet, det kommunale og det statslige redningsberedskab, regionernes sundhedsberedskab og forsvaret er faste medlemmer af LBS'erne. Afhængig af situationen kan forskellige ad-hoc medlemmer også indgå i LBS’en, f.eks. Folkekirkens Katastrofeberedskab, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Kommandostade

Hvis der sker en ulykke, etablerer myndighederne et kommandostade på ulykkesstedet. Her koordinerer de tre indsatsledere fra politi, redningsberedskab og sundhedsberedskabet den fælles indsats for at begrænse og afhjælpe ulykke, og redde og hjælpe tilskadekomne og nødstedte. Politiet koordinerer indsatsen, redningsberedskabet har ansvaret for ansvaret for den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet, og sundhedsberedskabet har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet. Der skelnes mellem skadestedet, hvor ulykken er sket, og indsatsområdet, som er arealet omkring ulykken, som myndighederne anvender til indsatsen.

Krisestyringsprincipper

Krisestyringssystemet er tilrettelagt efter en række principper:

  • Sektoransvarsprincippet: den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven i en krisesituation.
  • Lighedsprincippet: de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen så vidt muligt også anvendes i krisestyringen.
  • Nærhedsprincippet: beredskabsopgaverne i krisen bør håndteres så tæt på borgerne eller det ramte område som muligt, og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
  • Samarbejdsprincippet: myndighederne skal fremme samarbejdet og koordineringen med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring.
  • Handlingsprincippet: i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer, er det hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal beredskabet hurtigt kunne reduceres igen for at undgå ressourcespild.
  • Fleksibilitetsprincippet: myndighedernes samarbejde i krisestyringssystemet skal tilpasses den konkrete situation og opgave.
  • Retningsprincippet: organisationen skal have klare strategiske hensigter for sine handlinger. Strategiske hensigter skal sætte den overordnede retning for organisationens indsats og angive, hvad organisationen samlet set ønsker at opnå med krisestyringsindsatsen. Strategiske hensigter for de scenarier eller hændelsestyper, der indgår i organisationens risikobillede kan udarbejdes før hændelsen indtræffer.

Krisestyringens kerneopgaver

Krisestyringen består af seks kerneopgaver:

  • Kriseledelse: krisestabens medlemmer skal have de rette kompetencer og det rette mandat, og de faste medlemmer af krisestaben kan derfor være direktionsmedlemmer, fagchefer, kommunikationsansvarlige mv. Chefer, der har et dagligt ansvar for et fagområde, bør så vidt muligt have samme ansvar i krisestyringen.
  • Aktivering og drift: Så snart en krise er erkendt i en organisation, bør man oprette en krisestab og drive den, så længe det kræves, indtil den daglige virksomhed kan genoptages.
  • Situationsforståelse, overblik og informationshåndtering: krisestaben skal kunne danne sig et overblik over situationen – et samlet situationsbillede. Derfor er det nødvendigt at indhente, bearbejde og fordele relevante informationer om krisen i alle dens faser.
  • Koordination af handlinger og ressourcer både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Krisekommunikation: Information og konkrete borgerrettede handlingsanvisninger, der sigter på at redde liv og værdier.
  • Fortsat drift og genopretning: Kontinuitets- og genopretningsaktiviteter skal påbegyndes så hurtigt som muligt og gennemføres sideløbende med øvrige krisestyrings- aktiviteter.

Krisestyringssystemets udvikling

Behovet for et krisestyringssystem med koordinerende stabe blev erkendt i evalueringen af indsatsen i forbindelse med orkanen den 3. december 1999. Her blev det anbefalet at oprette bredt sammensatte koordinerende stabe i ekstraordinære beredskabssituationer for at skabe et bredt overblik, optimal ressourceudnyttelse og kommunikationen på tværs af organisationer.

De Lokale Beredskabsstabe blev oprettet i 2003, og det nævnes i evalueringen af indsatsen i forbindelse med orkanen den 8. januar 2005, at "de regionale koordinerende stabe har potentialet til at bidrage til en effektiv løsning af opgaverne". Senere ændres betegnelsen til "Lokal Beredskabsstab".

Den Nationale Operative Stab (NOST) blev oprettet i 2005. NOST og de Lokale Beredskabsstabe (LBS) blev oprettet hos hhv. Rigspolitiet og politikredsene. NOST er fra 2024 en del af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK).

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links:

Kilder

  • Den samlede redningsberedskabssektors opgaveløsning i forbindelse med orkanen d. 3.-4. december og stormen d. 17. december 1999 – En tværgående evaluering og erfaringsopsamling, Beredskabsstyrelsen Udviklingsenheden, Februar 2000.
  • Fyrværkeriulykken i Kolding 2004 – En teknisk beredskabsfaglig erfaringsopsamling, Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse.
  • Beredskabets indsats i forbindelse med orkanen 8. januar 2005 – En tværgående erfaringsopsamling, Beredskabsstyrelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig